Pårørendes opbakning i forhold til arbejdsmarkedet

Rampen til det gode job

Du er her:  Rampen til det gode job  >  Pårørende Pårørendes opbakning i forhold til arbejdsmarkedet

 

Pårørendes opbakning i forhold til arbejdsmarkedet

 

Flere undersøgelser viser, at den generelle sundhed og trivsel ofte øges, i takt med at man har et arbejde1. Dette gælder også for personer med en psykisk sårbarhed. I mange tilfælde kan et arbejde hjælpe personen videre i processen med at komme sig, hvis de rette hensyn tages.


Ikke alene har et arbejde betydning for selve personen med psykisk sårbarhed, men det påvirker som oftest også hele familien i en positiv retning. At fx far/mor har fået arbejde betyder, at han/hun er en del af et arbejds- og socialt fællesskab og en aktiv del af samfundet, hvilket i høj grad vil øge hans/hendes selvbillede og selvværd. Manges identitetsfølelse hænger sammen med arbejde, økonomisk- og samfundsmæssig status samt at kunne forsørge sig selv og sin familie. Når far/mor kommer hjem fra arbejde, hvor meningsfulde opgaver er løst og hvor man har oplevelsen af, at man bidrager til samfundet, vil denne glæde kunne smitte af på resten af familien.

At støtte op om, at far/mor skal i arbejde kan derfor være givtigt for hele familien2.


Pårørendeinddragelse kan reducere tilbagefald

Der er foretaget studier, der viser at en kombination af medicin og pårørende/netværksinddragelse kan reducere tilbagefald fra 50% til mindre end 10%3. Så der er rigtig god effekt med at inddrage netværk, der hvor der er muligt.

”Rampen til det gode job” vil derfor gerne være med til at understøtte dette ved at inddrage jer pårørende i projektet, hvor det er muligt og det giver mening.

 

_______________________________________


1Danielsen, M. (2014). Depression og arbejdsliv. I: Gerlac, 2014: Depression – Symptomer, årsager og behandling. Side 313 – 343. Psykiatrifonden 2014.

Sundhedsstyrelsen (2013). Den Nationale Sundhedsprofil – Hvordan har du det? Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet.

2  Danielsen, M. (2014). Depression og arbejdsliv. I: Gerlac, 2014: Depression – Symptomer, årsager og behandling. Side 313 – 343. Psykiatrifonden 2014.

3  The World Health Report, 2001. Mental Health: New Understanding, New Hope


midt_logo_gengivelse_14