Hvad kan deltagelse i projektet give dig

Stå ikke i stampe - brug din rampe

Du er her: Brug din rampe > Borger > Hvad kan deltagelse i projektet give dig

Hvad kan deltagelse i projektet give dig?

Projektet ”Stå ikke i stampe – brug din rampe” er for dig, der har fået tilkendt fleksjob på baggrund af psykisk sårbarhed. Det er frivilligt at deltage i projektet, det betyder, du afgør selv om tilbuddet er noget for dig. Projektet har mulighed for at tilbyde mere end det der normalt er muligt på dit jobcenter – og ikke mindst på en anden måde.

 

Du er ekspert i eget liv – så du bestemmer

 

I projektet arbejdes der ud fra en pædagogisk metode, der hedder ”Du bestemmer” – det betyder, det er dig, der er i centrum. Det er nemlig dig, der er ekspert i dit eget liv og ved, hvad der er bedst for dig, og hvad du gerne vil i forhold til at komme i job. Det er altså dig, der sætter dagsordenen, så længe der er fokus på at komme i job. Metoden

 

Projektet tilbyder dig konkret

 

  • Individuelle samtaler efter dit behov

 

  • Hjælp og støtte til afklaring af jobønsker og muligheder

 

  • Deltagelse i cafémøder sammen med andre personer med psykisk sårbarhed, der er på vej i fleksjob

 

  • Mulighed for at invitere pårørende og netværk med i forløbet

 

  • En frivillig mentor til at lave forskellige sociale aktiviteter med

 

Samarbejdet kan både være på det personlige plan: hvad kan du eventuelt gøre mere af for at komme i job – og hvordan kan projektet hjælpe dig i den proces. Og det kan være i forhold til kontakt til konkrete arbejdspladser, hvor vi sammen måske skal ”banke døren op”.

 

Individuelle samtaler

 

Sammen med den projektmedarbejder, du får koblet på dig, får du tid og rum til at fortælle om hvilke jobmæssige fremtidsplaner, du ønsker at føre ud i livet. Projektmedarbejderen kan enten være en jobkonsulent fra dit jobcenter, eller det kan være en medarbejder fra SIND Pårørenderådgivning. Uanset hvem det bliver, arbejder vi hen imod det fælles mål sammen med dig om at komme i job. Hver gang du mødes med din projektmedarbejder tages der udgangspunkt i ”Indsatsplanen”. Det er et fælles arbejdsredskab, der gør, at alle arbejder hen mod det fælles mål – og det foregår altid med dig som ekspert. Indsatsplan.pdf

 

Cafémøder

 

Til hvert cafémøde vil der være et ”tema”, man, som deltager, kan være med til at bestemme. Der vil både blive dialog og debat, og du vil blive præsenteret for nye redskaber til at tackle de udfordringer, du kan have – både i forhold til arbejds- og privatliv. På denne måde kan vi sammen forbedre dine muligheder i forhold til at komme i og varetage et job. Cafémøder

 

Henvisning til projekt ”Stå ikke i stampe – brug din rampe”

 

Det er din sagsbehandler eller jobkonsulent på dit jobcenter i Randers, Aarhus eller Odder, der henviser dig til projektet. Du vil få udleveret en pjece om projektet og bliver inviteret til en samtale om, hvad lige netop du kan få ud af at være en del af projektet.

 

Stå ikke i stampe - brug din rampe Århus.pdf

 

Stå ikke i stampe - brug din rampe Odder.pdf

 

Stå ikke i stampe - brug din rampe Randers.pdf